Hillerød

Vedtægter for aftenskolen

Bevar Mig Vel

§ 1. Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er Bevar Mig Vel
forkortet:
BMV

1.2 Foreningens hjemsted er Hillerød

1.3 Foreningen er tilknyttet Dansk Oplys­nings Forbund.

§ 2. Formål

2.1 Foreningens primære formål er at forestå folkeoplysende vok­senundervisning, foredrag og debat inden for folkeoplys­ningslovens rammer med særligt henblik på handicapundervisning for at styrke del­tagernes personlige, sociale og faglige kompetencer, og dermed fremme forståelse for medborgerskab og demokrati.

2.2 Foreningen er almennyttig og uafhængig af partipolitik.

§ 3. Medlemmer

3.1 Som medlemmer kan optages enhver per­son over 18 år, der kan gå ind for foreningens formål.

3.2 Ind- og udmeldelse sker skriftligt til foreningen.
3.3 Generalforsamlingen kan fastsætte et kontingent.
3.4 Medlemskab kan gøres betinget af, at medlemmet har opfyldt en eventuel kontingentforpligtelse.

3.5 Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for ind og udmeldelse.

§ 4. Generalforsamlingen

4.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

4.2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned. Indkaldelse sker med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev til medlemmerne eller ved annoncering i den lokale dagspresse, eller på foreningens hjemmeside

4.3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem, der senest en uge inden generalforsamlingens afholdelse er behørigt indmeldt.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

4.4. Ethvert af foreningens medlemmer er valg­bar ved valg til bestyrelse og revision, medmindre de pga. inhabilitet i henhold til Folkeoplysningslovens regler ikke er valgbare.

4.5 Dagsordenen for den ordinære generalfor­samling skal mindst indeholde følgende punkter:

Valg af dirigent

Valg af referent

Formandens beretning

Godkendelse af revideret regnskab

Kontingent

Behandling af indkomne forslag

Fremtidig virksomhed

Valg af formand

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Valg af revisor og revisorsuppleant

Eventuelt

4.6 Forslag, der ønskes behandlet på generalfor­samlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer fra medlem­mer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen.

4.7 Generalforsamlingen træffer sine beslut­ninger ved almindelig stemmeflerhed.

4.8 Vedtægter kan ændres med 2/3 flertal af de fremmødte på en ordinær/ekstraordinær generalforsamling under forudsætning af, at ændringsforslaget er udsendt sammen med dagsordenen.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

5.1 Ekstraordinær generalforsamling kan af­holdes, når bestyrelsen finder det nødven­digt, og skal afholdes, når mindst en tred­jedel af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning om det over for for­manden. Generalforsamling afholdes senest 4 uger efter modtagelse af anmod­ningen.

5.2 Indkaldelse sker skriftligt med to ugers varsel med angivelse af motiveret dags­orden.

§ 6. Valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen

6.1 Valgmøde for deltagerne afholdes én gang årligt og indkaldes med mindst fjorten dages skriftligt varsel ved brev til deltagerne eller opslag/annoncering.

6.2 Valgbar og stemmeberettiget er enhver del­tager uanset medlemskab af foreningen eller ej, for hvem der er betalt for tilskuds­berettiget undervisning for den aktuelle sæson.

6.3 Der vælges én repræsentant og én supple­ant.

6.4 Deltagerrepræsentanten indtræder i bestyrelsen ved det førstkommende bestyrelsesmøde efter valget og udtræder umiddel­bart efter det følgende års valgmøde.

6.5 Såfremt ingen deltagere ønsker at modtage valg til bestyrelsen, bortfalder deltagerrepræsentationen i bestyrelsen.

§ 7. Bestyrelsen

7.1 Foreningen ledes af en bestyrelse, der foruden formanden består af fem medlem­mer, heraf én repræsentant for deltagerne jvf. afsnit 6.
Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges for to år, således at der i ulige årstal vælges formand og to bestyrelsesmedlemmer, og i lige år tre bestyrelsesmedlemmer.
Der vælges en første og en anden suppleant hvert år.

7.2 Bestyrelsen leder foreningen i overens­stemmelse med gældende lovgivning, nær­værende vedtægter og generalforsamlin­gens beslutninger.

7.3 Senest fjorten dage efter nyvalg til besty­relsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrel­sen vælger næstformand og evt. kasserer og sekretær.

7.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejds­grupper til at varetage afgrænsede opgaver.

7.5 Formanden - og i dennes fravær næstfor­manden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Mødet afholdes, når formanden skønner det nødvendigt, når mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter be­gæring herom, eller når lederen fremsætter begæring herom overfor formanden. Indkaldelsen sker skriftligt med angivelse af dagsorden. Bestyrelses­mødet afholdes inden to uger efter modta­gelsen af anmodningen.

7.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlem­merne er til stede. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

7.7 Bestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelse af modtagne tilskud, for anviste lokaler og for regnskab og dokumentation for virksomheden, herunder en årsberetning.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for driften af virksomheden.

7.8 Bestyrelsen ansætter den daglige ledelse i henhold til gældende regler.

7.9 Bestyrelsen har tavshedspligt i personsager af betydning for foreningens virksomhed,

§ 8. Daglig ledelse

8.1 Lederen varetager den daglige ledelse un­der ansvar over for bestyrelsen og efter de af bestyrelsen fastsatte vilkår.

8.2 Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftaler med andre foreninger eller institutioner i forbindelse med fx lederansættelse, sekretariatsbistand, markedsføring og økonomiforvaltning.

§ 9. Økonomi, regnskab og revision

9.1 Regnskabsåret følger kalender­året.

9.2 Regnskabet udarbejdes i overens­stemmelse med god regnskabsskik.

9.3 Regnskabet revideres af de på general­forsamlingen valgte revisorer.

§ 10. Tegningsregler og hæftelse

10.1 Foreningen tegnes af formanden og et be­styrelsesmedlem i forening. Ved forman­dens forfald tegnes foreningen af næstformanden og to bestyrelsesmedlem­mer i forening.

Ved optagelse af lån og salg/pantsætning af fast ejendom samt un­derskrivning af regnskab tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

10.2 For foreningens økonomiske forpligtelser hæftes alene med foreningens formue. Be­styrelsens medlemmer hæfter personligt for tilskud, som foreningen har modtaget i henhold til Folkeoplysningsloven eller an­den tilsvarende lovgivning i tilfælde, hvor der opstår et krav om tilbagebetaling på grund af retsstridig handling eller undladel­se, der kan tilregnes bestyrelsesmedlem­merne som forsætlig eller uagtsom.

§ 11. Eksklusion

11.1 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem i følgende tilfælde:

a: når forfaldet kontingent trods erin­dringsskrivelse ikke er modtaget. Eksklu­sion kan ske efter yderligere påkrav, men tidligst tre uger efter første erindringsskri­velse

b: når en bruger efter bestyrelsens be­grundede vurdering ikke optræder i over­ensstemmelse med foreningens formålsbe­stemmelse. Medlemmet skal have en skriftlig begrundelse for eksklusionen, og mulighed for at svare inden 14 dage. Eksklusionen kan først træde i kraft efter en beslutning på et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan tage stilling til medlemmets eventuelle svar. Eksklusionen sker med ansvar overfor generalforsamlingen, hvorfor en redegørelse for denne skal fremgå af beretningen.

§ 12. Opløsning

12.1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted på en generalforsamling, hvor opløsningen er et selvstændigt punkt på dagsordenen. Opløsningen skal endeligt vedtages med 2/3 flertal på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, der tidligst kan afholdes to uger efter den første.

12. 2 Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver Dansk Oplysnings Forbund eller et andet almennyttigt, folkeoplysende formål, eller sygdomsbekæmpende forening efter generalforsamlingens beslutning.

12.3 Ved planer om opløsning skal dagsorden herom også tilgå Dansk Oplysnings Forbund af hensyn til overholdelse af formalia omkring foreningens lukning.

§ 13. Vedtægtsdatering og underskrift

Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 28-03-2012